Om mig
Min egen rejse og uddannelse til kropsterapeut ved Body SDS begyndte efter en alvorlig stressdiagnose, hvor min krop sagde stop.
Jeg kunne ikke længere mærke mig selv eller hvad jeg havde behov for. Kroppen og hovedet var helt adskilt og jeg vidste ikke hvordan jeg kunne forene de to igen.
Jeg var tvunget til at ændre noget, og jeg begyndte derfor at arbejde med mig selv, mine behov og ikke mindst helingen af min krop.
I den forbindelse, stødte jeg på Body SDS som behandlingsform og blev helt overvældet over hvad systemet kunne. Det har bl.a. givet mig en bedre kropsforståelse, selvindsigt og balance.
Jeg startede derfor på uddannelsen som kropsterapeut ved Body SDS i oktober 2019 og er nu færdiguddannet efter en fantastisk rejse både fysisk, psykisk og mentalt.
Siden da, har jeg videre uddannet mig og taget en lang række efteruddannende kurser, så jeg hele tiden dygtiggør mig og udvider min viden og får endnu flere teknikker til at behandle de klienter der finder vej til min briks. Du kan se hvilke efteruddannelseskurser jeg har taget her
I efteråret 2024 starter jeg desuden på uddannelsen til Stressvejleder / Stress coach, da det er en tilstand jeg selv har haft tæt på og som jeg desværre oplever flere klienter være udfordret med. Jeg glæder mig til at bruge den nye viden jeg får, som et supplement til mine kropsterapi behandlinger.
Som kropsterapeut har jeg en særlig fokus på at behandle din krop nænsomt og respektfuldt uden at gå på kompromis med selve behandlingens formål.
Lige meget om du kommer til mig med fysiske smerter og/eller mentale udfordringer, er jeg klar til at møde dig der hvor du er.
Jeg glæder mig til at møde dig.
Soffy